Veltempererede rum øger komforten, velværet og effektiviteten hos de mennesker, der arbejder i kommercielle bygninger. Luftkonditionering og køling med intelligente og energieffektive systemløsninger bidrager desuden til bæredygtighed. Til pålidelig og sikker drift i store bygninger stiller Wilo højeffektive pumper og pumpesystemer til rådighed, som meget let kan integreres i nye eller eksisterende bygningsstyringssystemer, og som via fjernadgang på smart måde kan analyseres og styres.
Sådan skaber du som bygningsejer behagelige omgivelser til dine brugere
Den rigtige stuetemperatur er en vigtig faktor for velvære og tilfredshed hos lejere i lejlighedskomplekset, de ansatte på kontoret, patienter på sygehuset, gæster på hotellet eller kunder i et shoppingcenter. Som ejer af eller driftsansvarlig for en stor bygning bør du sikre en behagelig stuetemperatur med luftkonditionering og køling. Et væsentligt bidrag i den forbindelse yder de højeffektive pumper fra Wilo, hvormed du kan opfylde de mange forskellige krav til luftkonditionering.
Omfattende løsninger fra Wilo til både planlæggere, ejere, facility managere og installatører
Når det gælder energieffektivitet og driftssikkerhed stiller den konstante forsyning og køling af store bygninger store krav til de anvendte pumper og pumpesystemer. Vi tilbyder individuelle pumpeløsninger med højeffektiv pumpeteknik, som tilpasser sig det faktiske behov og på den måde forbruger så lidt strøm som muligt. Vores energieffektive løsninger er yderst velegnede til offentlige samt kommercielle leje-, forvaltnings- og erhvervsobjekter. Disse løsninger kan i kraft af deres enestående teknologi minimere arbejdsindsatsen for dig som planlægger, driftsansvarlig, facility manager eller installatør og gøre din hverdag mere behagelig. Vores højeffektive systemer er indbyrdes tilpasset og omfattet af en udstrakt service. Med vores mange års erfaring fra projekter inden for bygningsteknik hjælper vi dig både med planlægning og realisering af dine projekter.
Integrering af pumpe og pumpesystemer i bygningsstyringsteknikken
De fremtidsorienterede Wilo-pumpesystemer kan uden problemer integreres i både ny og eksisterende bygningsstyringsteknik til central overvågning og visualisering. Ved hjælp af intelligente reguleringstyper tilpasser vores højeffektive pumpesystemer sig automatisk til behovet i systemet. På den måde kan du som planlægger og installatør realisere et samlet system med maksimal energieffektivitet, som giver varige besparelser i driftsomkostningerne. Vores pumpesystemer råder desuden over grænseflader til de mest gængse former for bygningsstyringsteknik, så driftsdataene kan visualiseres på overskuelig vis, og vores pumpesystemer ved hjælp af fjernovervågning også kan optimeres når som helst efter installationen.
Direkte adgang til pumpen med din smartphone
Digitaliseringen skrider fremad inden for alle områder og har efterhånden også fået en stor betydning inden for bygningsteknik. Digitaliseringen gør det f.eks. muligt at udføre service uden personlig tilstedeværelse på stedet. På den måde kan du effektivt udføre indstillinger og optimeringer via fjernadgang i stedet for tidskrævende indsatser på stedet, som det hidtil har været tilfældet.
En grundlæggende forudsætning for denne adgang er pumpernes konnektivitet.
Med de nyeste generationer af smarte pumper som f.eks. Wilo-Stratos MAXO eller Wilo-Stratos GIGA2.0 kan vi allerede nu tilbyde dig integrerede netværksforbindelses- og adgangsmuligheder. Dette kan du til enhver tid efterinstallere til andre produkter. Ved hjælp af disse to muligheder har du som installatør og som facility manager ikke blot lokal adgang via Bluetooth til eksempelvis ibrugtagning, men kan også udføre efterfølgende analyser og optimeringer via fjernadgang.
Luftkonditionering og køling
Rumklimaet er netop om sommeren afgørende for brugernes velbefindende og produktivitet. Ved luftkonditioneringen dannes i mange tilfælde kondensat, som sikkert og yderst støjsvagt transporteres bort med løfteanlæg fra Wilo.
Til køling af rum og ejendomme anvendes mange forskellige klima- og køleanlæg, som skal forsynes med passende vandmængder. Specielt udviklet hydraulik, reguleringstyper, isolering og materialer sikrer en optimal forsyning.
Én partner, alle ydelser: Wilo
Du som planlægger og bruger kan nyde godt af vores omfattende støtte i alle projektets faser – fra planlægning og dimensionering til ibrugtagning og vedligeholdelse. Sammen med Wilo sikrer du din bæredygtige luftkonditionering og køling for fremtiden. Udnyt hele potentialet, og lad os hjælpe dig ved planlægningen og dimensioneringen med vores analyse af livscyklusomkostningerne (LCC-analyse). På dette velfunderede grundlag kan du opnå signifikante besparelser af dine energi- og driftsomkostninger. Design dine pumpesystemer perfekt til flere driftspunkter ved forskellige hastigheder. Udskift gamle pumper proaktivt, så du i god tid skifter til et energi- og omkostningseffektivt system.