Vi kender alle følelsen: Du ser frem til et afslappende, varmt brusebad, og pludselig bliver vandet koldt.

Vi kender alle følelsen: Man glæder sig til et afslappende, varmt brusebad, og pludselig bliver vandet koldt. I beboelsesejendomme er der forskellige metoder til at producere varmt vand. En almindelig metode er central vandopvarmning med en varmtvandsbeholder, eller man kan bruge en tankløs vandvarmer. Disse systemer støder ofte på problemer, der kan føre til mangel på varmt vand.

Problemer, især i forbindelse med gas- eller elinstallationer, bør af sikkerhedsmæssige årsager løses af en kvalificeret tekniker. Det er vigtigt, at du ikke sætter din egen sikkerhed over styr.

Tjek først, om det varme vand er koldt i alle armaturer, eller om det kun påvirker f.eks. bruseren. Find også ud af, om vandtemperaturen svinger eller forbliver helt kold.

Defekt blandingsbatteri

Hvis der kun mangler varmt vand ved ét armatur, eller hvis temperaturen svinger ved én vandhane, kan det skyldes et defekt blandingsbatteri. En komplet udskiftning af blandingsbatteriet er ofte ikke nødvendig. I mange tilfælde er en grundig rengøring tilstrækkelig til, at der kan komme varmt vand i bruseren. Når du fjerner blandingsbatteriet, skal du sørge for at lukke for vandet og også kontrollere pakningerne.

Tjek rørene, især om vinteren

Rør kan desværre fryse, især hvis de er ubeskyttede. Sørg derfor for at lukke eller isolere udendørs vandhaner i den kolde årstid og forhindre, at rum, især sjældent brugte som kælderen, køles for meget ned.

Hvis der ikke er varmt vand i huset, skal du tjekke rørene for vandtab. Hvis du opdager et ødelagt rør, skal du straks lukke for vandtilførslen og kontakte en blikkenslager så hurtigt som muligt.

Tjek termostaten og termostatindstillingerne.

Termostater regulerer vandtemperaturen. Tjek derfor, om termostaten er indstillet til den ønskede temperatur. Hvis vandet ikke når den indstillede temperatur eller svinger, kan det tyde på en defekt termostat. Hvis du desuden bemærker, at vandtemperaturen konsekvent forbliver for varm eller for kold, selv efter at du har justeret termostaten, kan det være et tegn på, at termostaten ikke fungerer korrekt. Det anbefales at få en fagmand til at inspicere og udskifte den defekte termostat for at sikre nøjagtig temperaturkontrol i dit varmtvandssystem.

Kedel med timer

Et problem, der let kan løses, er timerfunktionen på kedlen. Sørg for, at det rigtige tidspunkt og eventuelt årstiden er indstillet, så der er varmt vand til rådighed på det rigtige tidspunkt.

Strømafbrydelse eller defekt varmtvandsbeholder

Hvis din varmtvandsbeholder er elektrisk, kan en strømafbrydelse eller en teknisk defekt resultere i, at der kommer koldt vand ud af hanerne. Aflejringer af kalk eller andre mineraler kan også samle sig i varmtvandsbeholderen eller rørene og hindre varmeoverførslen. Det kan være nødvendigt at afkalke systemet for at løse problemet. Kontakt din installatør ved tekniske fejl.

Problemer med varmtvandspumpen

En defekt pumpe kan identificeres ved manglende vandgennemstrømning, usædvanlige lyde/vibrationer eller lavt vandtryk. Vi anbefaler at lade inspektionen af varmtvandspumpe til en professionel. Det er tilrådeligt at udskifte gamle pumper, da nye pumper er meget mere energieffektive.

Det er vigtigt at bemærke, at dette kun er nogle mulige årsager til manglen på varmt vand, mens varmesystemet arbejder. Vi anbefaler, at du kontakter en fagmand for at få en præcis diagnose og reparation.

Hvis du har et gasfyret centralvarmesystem, og det ikke virker, er der en række enkle ting, du kan tjekke, før du ringer efter en vvs-montør:

1. Tjek, om du har forsyning af gas, elektricitet og vand. Hvis der er et problem med forsyningen af disse elementer, vil det påvirke dit centralvarmesystem. Kontakt din energileverandør for at løse problemet

2. Tjek dine radiatorer. Er der overhovedet varme i dem? Hvis der er, tyder det på, at din kedel fungerer fint, og at du sandsynligvis skal udlufte dine radiatorer for at fjerne luft fra centralvarmesystemet.

3. Tjek, at rumtermostaterne er skruet op. Hvis de er for lave, vil varmesystemet ikke gå i gang. Tjek systemet ved at skrue op for termostaterne og lytte efter, om kedlen starter op.

4. Kontrollér, at kedlen er tændt. Er det digitale display tændt? Er der en indikator på kedlen, som viser, at den har strøm?

5. Tjek trykket i din kedel. Det skal være indstillet til mindst 1 bar. Hvis trykket er lavere end 1 bar, skal du øge kedeltrykket. Se brugervejledningen til din kedel for at få instruktioner om, hvordan du gør dette.

6. Tjek, at kedlens pilotlys ikke er gået ud. Hvis lyset er gået ud, skal du tjekke kedlens brugervejledning for at finde ud af, hvordan du genstarter pilotlyset.

7. Tjek, at din centralvarmepumpe fungerer.. Kan du høre, at den arbejder? Er der en strømindikator på pumpen, og signalerer den, at den har strøm?

8. Tjek, om systemet overhovedet fungerer. Måske blev nødafbryderen aktiveret ved et uheld, og varmen skal tændes igen.

9. Kontroller, om du har aktiveret en timer eller natsænkning. Hvis tiderne er indstillet forkert her, skal indstillingerne rettes.

Udskiftning af din varmepumpe: Et smart valg for dem, der sparer penge

Har du nogensinde spekuleret på, hvor meget energi din varmepumpe i virkeligheden bruger? Ofte overser vi den indvirkning, som nogle husholdningsapparater har på vores energiforbrug. Mens køleskabe, fjernsyn og lamper konstant minder os om deres elforbrug gennem deres visuelle tilstedeværelse i vores boliger og regelmæssige direkte brug i vores dagligdag, kan man ikke sige det samme om varmepumper. Gemt væk i kælderen fortsætter de stille og roligt deres energislugende eksistens. Når vi tænker på energibesparelser i forbindelse med hjemmeteknologi, har vi normalt varmesystemet i tankerne snarere end pumpen. Men at udskifte selve pumpen er et enkelt og meget effektivt skridt til at spare på eludgifterne.

Den gamle varmepumpe - en sand energisluger

En gammel varmepumpe kan ikke kun opvarme dit hjem ineffektivt, men den kan også være en byrde for din pengepung og for miljøet. Hvorfor er det sådan? Forældede modeller er ganske enkelt ægte energislugere. Problemet med mange af disse pumper er, at de kører konstant, uanset om der rent faktisk er brug for varme eller ej.

Ældre modeller er særligt ineffektive i denne henseende - især uregulerede pumper. De kan forbruge mellem 550 og 800 kWh om året. Forestil dig, at din gamle varmepumpe kører dag og nat, år efter år. Det kontinuerlige strømforbrug løber hurtigt op og kan udgøre en betydelig del af dine energiomkostninger. Men hvor meget kan du egentlig spare ved at udskifte din gamle varmepumpe?

Dit besparelsespotentiale med udskiftning

Teknologien har gjort enorme fremskridt - der findes nu moderne højeffektive pumper, som er i stand til at tilpasse deres ydelse til det aktuelle behov. Til sammenligning: Lad os sige, at din gamle uregulerede pumpe bruger 800 kWh elektricitet om året. Ved at udskifte den med en moderne, energieffektiv pumpe kan du reducere forbruget til kun 160 kWh. Det svarer til en årlig besparelse på 640 kWh. Med andre ord kan man spare op til 80 procent på eludgifterne ved at udskifte en gammel varmepumpe med en energieffektiv model. Det er virkelig et imponerende tal. Med en gennemsnitlig elpris på 0,30 euro pr. kWh giver det en årlig besparelse på 192 euro! Den udskiftning omkostningerne er hurtigt tjent ind igen.

Men udskiftning af en pumpe reducerer ikke kun dit energiforbrug og sparer omkostninger - det bidrager også til miljøbeskyttelse. Når der er brug for mindre elektricitet, skal der produceres mindre elektricitet. De bedste energiressourcer bevares, og der produceres færre emissioner. Dit personlige CO2-fodaftryk bliver mindre.

Hvor elektriciteten ellers flyder

Selvfølgelig er den gamle varmepumpe ikke den eneste energisluger i din husstand. Men hvor ligger de andre apparaters forbrug nogenlunde? Hvordan passer pumpen ind her? Her er nogle eksempler:

• Køleskab:
  Det beskytter ikke kun vores mad, men er også centrum for mange kulinariske eventyr. Fra et simpelt køleskab til en moderne side-by-side-model med isdispenser - det er blevet et teknisk vidunder. Denne konstante parathed har dog en pris. Selvom moderne køleskabe er blevet meget mere energieffektive takket være teknologiske fremskridt, skal de stadig køre 24/7. Afhængigt af størrelsen og den specifikke model kan det dreje sig om mellem 100 og 400 kWh om året. Ved at undgå hyppige og langvarige døråbninger, korrekt opbevaring af fødevarer og indstilling af den optimale temperatur - normalt mellem 5 og 7 °C - kan forbruget reduceres betydeligt.
• Vaskemaskine : Vaskemaskinen er blevet en uundværlig del af vores husholdning. Den sikrer rent tøj og frisk sengelinned - men denne bekvemmelighed er forbundet med et betydeligt energiforbrug. Mens tidligere modeller ofte var ineffektive og vandintensive, er moderne vaskemaskiner nu designet til at spare vand og energi. Med avancerede funktioner som automatisk lastregistrering, der justerer vand- og energiforbruget ud fra den faktiske mængde vasketøj, eller særlige øko-programmer, der vasker ved lavere temperaturer, er de nuværende modeller meget mere effektive. Afhængigt af modellen og de valgte vaskeprogrammer bruger en vaskemaskine mellem 0,5 og 2 kWh pr. cyklus. Afhængigt af brugsfrekvens og elpris kan dette bidrage til et mærkbart beløb på den årlige elregning - omkring 200 kWh.
  
• Komfur:
  Elektriske komfurer har også en imponerende appetit på elektricitet. Afhængigt af brug og model kan en brændeovns forbrug ligge på omkring 450 kWh. I debatten om energieffektivitet er der ofte fokus på keramiske ovne og induktionskomfurer. Mens keramiske komfurer opvarmes ved hjælp af elektriske varmeelementer under den glaskeramiske overflade, genererer induktionskomfurer et magnetfelt, der direkte producerer varme i bunden af gryden. Som følge heraf er induktionskomfurer generelt mere energieffektive og hurtigere end deres keramiske modstykker. Der er dog altid måder at begrænse komfurets energiforbrug på: Forvarmning i kortere tid, udnyttelse af restvarme eller madlavning med låg kan hjælpe med at reducere elforbruget.

Blandt energislugere i en husholdning ligger en gammel varmepumpe på en klar førsteplads med et forbrug på mellem 550 og 800 kWh. At udskifte din gamle pumpe er ikke kun godt for din pengepung, men også for miljøet. Besparelserne kan være betydelige og gøre det muligt for dig at reducere dine energiomkostninger. Glem dog ikke at holde øje med andre energislugende apparater i din husholdning og vælg energieffektive alternativer. Sammen kan vi yde et væsentligt bidrag til energibesparelser og beskytte vores miljø.

Spar vand og energi med dit varmtvandssystem

Vi lever i en verden, hvor den globale befolkning vokser støt, og behovet for rent vand er konstant stigende. For at beskytte vores begrænsede vandressourcer er alle nødt til at ændre deres forbrugsmønstre. Varmtvandspumper med cirkulation sparer vand og energi og øger samtidig komforten i hjemmet.

For fagfolk: Hvordan vælger man en cirkulationspumpe til gulvvarme?

Udgangspunktet for valget vil være modstanden mod flow. Derfor er det vigtigt at huske på ikke at overskride visse grænser for sløjfelængde for en given rørdiameter.

Når det gælder den populære PEX-diameter 16x2,0 mm, er denne værdi ca. 120 meter pr. sløjfe. Det er selvfølgelig muligt at lægge 250 meter rør eller endda 500 meter, men alt sammen til en vis pris....

Et længere rør betyder mere hydraulisk modstand, mere modstand betyder en større pumpe, en større pumpe betyder mere strømforbrug, en større pumpeindstilling betyder også mere flowstøj i rørene og på reguleringsventilerne i forbindelse med trykfaldet.

"Optimalt lange" gulvvarmesløjfer giver en mere behagelig drift af hele systemet. Cirkulationspumpens løftehøjde er resultatet af beregningen af modstanden for den mest ugunstige sektion, dvs. f.eks. 120 meter for den længste sløjfe (f.eks. i stuen) + forsynings- og retursektion.

Lad os huske, at vi ikke skal lægge længderne af alle loops sammen.

Hvis pumpen leverer det nødvendige flow til den mest ugunstige sektion (den længste), vil den også levere flowet til de kortere sektioner, da de har en lavere modstand.

Hvor meget varmeeffekt, vi tilfører gulvet, bestemmer cirkulationspumpens effekt. Lad os f.eks. betragte et hus med en varmeoverflade på 140 m2 med 11 sløjfer og en varmeeffekt på ca. 8 kW. I et sådant gulvvarmesystem til boliger er et konstant differenstryk og 3 meters frihøjde tilstrækkeligt til at drive alle 11 sløjfer (ca. 8 kW effekt), hvis systemet er designet i overensstemmelse hermed.

Det er vigtigt at huske:

3 meters løftehøjde vil være nødvendigt for at opnå den flowhastighed, der er beregnet i vores eksempel (800 l/t).

A Wilo-Stratos PICO 25/1-4 pumpe, der f.eks. kører i konstant differenstryktilstand, burde være god til sådanne parametre.

Hvad er legionella, og hvilke risici udgør det?

Legionella er en konstant trussel i alle VVS-installationer og varmesystemalligevel flyver det ofte under radaren i private husholdninger.

Legionellabakterier er ansvarlige for at forårsage legionærsyge, en potentielt dødelig form for lungebetændelse. Alle er modtagelige, men risikoen for at blive smittet stiger med alderen og andre risikofaktorer. Sygdommen har traditionelt været forbundet med større kommercielle og offentlige bygninger som hoteller og hospitaler, hvor bakterierne normalt findes i specialbyggede vandsystemer, herunder køletårne og spa-bassiner. Men de risici, legionella udgør, er meget tættere på hjemmet, end mange er klar over. Bakterier kan formere sig i rørene i ethvert VVS- og varmtvandssystemDet gælder også dem, der findes i beboelsesejendomme, hvad enten det er enfamiliehuse eller boligblokke. Risikoen har en tendens til at stige i takt med bygningens alder, især hvis VVS-installationerne ikke er blevet moderniseret. På den anden side kan gamle ejendomme, hvor der er foretaget ændringer i VVS-systemerne i årenes løb, også udgøre en risiko, da der så kan være "døde ben" i systemet, hvor bakterierne kan formere sig.

Selv om den kan være dødelig for sårbare grupper og ældre, er bevidstheden om de første tegn på infektion ikke til stede i alle dele af befolkningen. Folk får legionærsyge ved at indånde de vandbårne bakterier og afviser ofte milde symptomer som en almindelig forkølelse eller influenza. Antallet af tilfælde vokser i hele Europa, og derfor er der nu større fokus på emnet, hvilket kan ses i EU's drikkevandsdirektiv. Kraftige advarsler fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anser også legionellainfektion for at være den største sundhedsbyrde blandt vandbårne patogener i EU. Der står, at: "Da mange lande mangler passende metoder til at diagnosticere infektionen ... er forekomsten ukendt."

Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og -kontrol har offentliggjort statistikker, der viser, hvor udbredt problemet er på hele kontinentet, og at Frankrig, Tyskland, Italien og Spanien står for 72 procent af alle anmeldte tilfælde. Legionella Control International tilskriver de 30.000 tilfælde i Europa varmere og vådere forhold i naturlige vandkilder samt en aldrende befolkning - dem, der er mest tilbøjelige til at blive alvorligt syge af sygdommen.

Skjulte risici i hjemmet

Når sommermånederne nærmer sig, og folk forlader deres hjem for at tage på ferie i udlandet, stiger risikoen for legionærsyge. Stillestående vand i ubrugte brusere er f.eks. et ideelt miljø for legionella til at formere sig.

Men det kan også forekomme i andre dele af hjemmet. Ophobningen af slam og aflejringer i vandsystemer, der ikke skylles igennem, giver de perfekte betingelser for, at bakterierne kan sprede sig og spredes i dråber, når der til sidst tændes for vandhaner, brusere og andre apparater. Så hvad kan husejere gøre for at forhindre disse bakterier i at vokse i første omgang og udelukke muligheden for, at der dannes legionella i deres hjem for altid?

Design af legionella kræver smarte pumper

Sammen med dette kan du også gå et skridt videre ved at anbefale og skifte til innovative pumper, som f.eks. Wilos Star-Z NOVA Tfor at forhindre, at legionella får fat, og for at reducere risikoen for, at folk bliver smittet.

Denne specialiserede Wilo-pumpe, der er designet til private husholdninger, beskytter varmtvands- og drikkevandssystemer og giver dig ro i sindet ved at tænde, så snart den registrerer, at systemtemperaturen falder til under 55 °C. En indbygget tidsafbryder betyder, at vandet cirkulerer regelmæssigt rundt i systemet og hurtigt når frem til vandhanen, når behovet for varmt vand er stort, f.eks. om morgenen, hvor der typisk er et større forbrug i vandhaner og brusere. Det giver også den anden fordel, at der er mindre vandspild.