Søg
Kontakt
E-mail
Katalogoprettelse
Mine favoritter
Produktsammenligning

Teknisk Supporter søges

Tilbage til oversigten

08.04.2021

Søges supporter til teknisk vejledning og rådgivning af WILO’s tekniske produkt sortiment til vores kunder.

Arbejdssted
Karlslunde

Virksomhedsbeskrivelse
Wilo Nordic er et datterselskab til tyske WILO SE, som er en af verdens førende producenter af effektive pumpe systemer.

Kunder fra mere end 70 lande tror på virksomhedens produkter og service indenfor varme og køle teknologien, Firefighting systemer, vand forsyning samt spildevands anlæg.

Med ca 8,000 ansatte og en omsætning på mere end 7 mia. kr. har koncernen opnået en markedsledende position i verden, og man er opsatte på at styrke denne.

Humør, venlighed, fladt hierarki, team spirit og tolerance er basis principperne i kulturen på hovedkontoret i Danmark, som er beliggende i Karlslunde, hvor der i dag er 6 medarbejdere tilknyttet.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Profilpartners på tlf.: 43434060.

Stillingsbeskrivelse
Du kommer til at sidde i en teknisk support funktion, hvor du yder teknisk hjælp og rådgivning til rådgivende ingeniører, teknikfirmaer og andre kunder med tekniske spørgsmål.

I tæt parløb med virksomhedens eksterne sælgere, udarbejder du tekniske projekter/tilbud og vejleder kunderne omkring virksomhedens tekniske produktsortiment og systemløsninger inden for effektive pumpesystemer og styringer. Du vil få en oplæring efter behov.

Du får med andre ord en stilling, hvor du kommer til at tale om tekniske løsninger og muligheder med vores tekniske sortiment. Du får hjælp af koncernens projektstyrings program samt vores unikke dimensioneringsprogram Select.

Du vil få support af vores kollegaer i andre lande samt produktansvarlige i koncernen. Du kommer til at arbejde med et af markedets bedste programmer indenfor pumpe systemer, som leveres til kunder i den tekniske branche. Det er derfor vigtigt, at du har en bred teknisk viden og kan lide at tale tekniske løsninger med kunderne.

Egenskaber

Du er en meget positiv, selvmotiverende og ansvarlig person, der er vant til at kunne tage selvstændige initiativer og yde en høj service. Du er derfor både god til at servicere og ikke mindst følge op.

Du er en struktureret og systematisk arbejdende person, der har styr på dine ting. Du er derfor også god til at prioritere dine opgaver og formår både at arbejde meget selvstændigt og som en del af et team.

Din personlighed er humoristisk, åben og venlig. Det er naturligt for dig at have teknisk overblik samt indsigt i dit daglige arbejde.

Uddannelser
Vi forventer at du har en teknisk baggrund som Ingeniør eller VVS tekniker.

Erhvervserfaring
Det forventes, at du har god erfaring fra en tilsvarende stilling, hvor du har siddet med teknisk rådgivning og salg - og meget gerne fra lignende eller beslægtede brancher.

Sprogkundskaber/IT
Du er flydende i dansk og engelsk i skrift og tale, da koncern sproget er engelsk. Det forventes, at du er en habil bruger af IT.

Løn
Du får en god løn, som modsvarer dine kvalifikationer, pensionsordning og sundhedsforsikring.

Du tilbydes
Gode muligheder for at sætte præg på din egen og virksomhedens udvikling. Du kommer til at arbejde samme med gode kollegaer som sætter en ære i team samarbejdet og at det skal være rart at komme på arbejde.

Dertil kommer attraktive ansættelsesvilkår i henhold til dine kvalifikationer.

Sådan ansøger du
Ansøgningsprocessen foregår i samarbejde med headhunter og rekrutterings-bureauet Profilpartners, du bedes derfor sende din ansøgning via Profilpartners hjemmeside på følgende direkte link:

Link Profilpartners
Employer Branding Visual for Sales