Søg
Kontakt
E-mail
Katalogoprettelse
Mine favoritter
Produktsammenligning
Opsamling og transport af spildevand | Wilo

Opsamling og transport af spildevand

Husholdningsspildevand: sikker opsamling og transport

Opsamling og transport af spildevand

Teknologi
Pumpetype (antal)
Stikord
Konstruktion
Flangepositionering
Skæreværk
Antal søgeresultater: 10
NY
NY

En optimal vandafledning fra bygninger skal fungere varigt og sikkert og så lydløst og lugtfrit som muligt. Dette opnås bedst ved hjælp af individuelt tilpassede løsninger. Til en- og tofamilieshuse tilbyder Wilo moderne og alsidige løsninger til sikker opsamling og transport af spildevandet.

Som husejer skal du kunne stole på en sikker opsamling og transport af spildevandet

Pumpningen af dit husholdningsspildevand er en stadig mere krævende opgave. Vandbesparelsestiltag – som f.eks. toiletskyl med stopknap – er på den ene side gavnligt for miljøet, da der bruges stadig mindre vand til spildevandsafledning. Men på den anden side stiger indholdet af faste stoffer med fiberholdige medier i spildevandet. Resultatet er: opholdstiden i rørnettet forlænges kontinuerligt, og pumpemediet bliver tiltagende aggressivt. Spildevandets sammensætning bliver således til det egentlige problem, og risikoen for tilstopning stiger. Med de energieffektive og moderne pumpesystemer fra Wilo får du som husejer en sikker og komplet løsning til sikker opsamling og hurtig transport af dit spildevand.

Sikker spildevandsafledning i kælderen

Planlægger du at etablere en bar, et vaskerum eller et ekstra toilet i din kælder? Det kan muligvis blive til et problem, hvis det snavsede vand og spildevandet samles under de eksisterende åbne gravitationsledninger eller tilbageløbsniveauet.

I så fald kan dit snavsede vand og spildevand ikke løbe ud i kloaksystemet via et frit fald. Hvis der ved et kraftigt regnskyl løber mere vand ud i kloaksystemet, end det kan klare, vil der ske et tilbageløb. Fare: der kan strømme vand fra kloaksystemet under vejen gennem din hustilslutningsledning og ind i dit hus. Alle rum under det såkaldte tilbageløbsniveau vil ved manglende tilbageløbssikring blive oversvømmet med spildevand. Dette vil medføre alvorlige skader. Men netop til dette tilfælde har Wilo udviklet små løfteanlæg som passende løsning.

Sådan kan du som installatør sørge for sikkerhed med små løfteanlæg

Små løfteanlæg er velegnede til at transportere spildevand ud af kælderen og ud i kloaksystemet. Alt efter rumforholdene og typen af installation kan du som installatør enten anvende små løfteanlæg til begrænset anvendelse (vandafledning fra enkelte rum) eller komplette spildevandsløfteanlæg til installationen.

Med Wilo vælger du den rigtige løsningspartner: vores løfteanlæg er meget kompakte og dermed ekstra lette. De egner sig derfor helt perfekt til brug i en- og tofamilieshuse. I kraft af løfteanlæggets store pumpevolumen, de frit valgbare tilløb og muligheden for at vælge en version til aggressive medier har vores løfteanlæg meget fleksible anvendelsesmuligheder og er lette at installere.

Behovsorienteret stationær eller bærbar installation

Til vandafledning ved nybyggeri er det især komplette systemer med beholdere af kunststof, som har vundet indpas. Disse kan du som installatør let og hurtigt transportere og montere. Brugen af sådanne komplette systemer reducerer installationsarbejdet markant. Alt efter teknisk løsning, placeres pumperne i pumpemediet – altså "vådt". Den store fordel ved denne type installation er, at pumpen let kan løftes op af beholderen i forbindelse med kontrol og vedligeholdelse.

Kunststofbeholderne er allerede tilpasset pumpens geometri. Dette garanterer sikker drift og en lang levetid. Komponenterne er desuden alle indbyrdes tilpasset, og samtlige tilbehørsdele er indeholdt i leverancen.

Ved en transportabel vådinstallation udstyres aggregaterne med en pumpefod. Tryktilslutningen udføres enten fleksibelt med højtryksslange eller fast med rørledning. Til tømning af huller eller beholdere sænkes pumperne kortvarigt ned i pumpemediet.

Trykafvanding – en god løsning, hvis der ikke forefindes et kloaksystem

Hvis der ved et en- eller tofamilieshus ikke er et kloaksystem, og det ikke er muligt, eller det er uøkonomisk at bygge et sådant, kan du som installatør have en løsning klar. Her anbefaler vi at bruge trykafvanding via rørledninger med små diametre.

Med "Wilo-Port" har vi udviklet pumpebrønde til lige præcis disse formål. Brøndene af slidstærkt og korrosionsfrit polyethylen er opdriftssikre op til terrænets overkant. Derudover har de en lang levetid og er meget driftssikre.

Vores pumpesortiment er med optimale frie kuglegennemgange perfekt egnet til transport af snavset vand og fækaliefrit spildevand og kan anvendes fleksibelt til både stationær og transportabel vådinstallation.

Den perfekte kombination – pumpebrønd og pumpe i ét system

Kombinationer af Wilo-pumpebrønd og pumpe udgør et indbyrdes perfekt afstemt system med de nødvendige godkendelser EN 12050-1 til også at kunne pumpe fækalieholdigt spildevand.

Den optimerede hydraulik giver dig stor driftssikkerhed ved alsidig anvendelse med forskellige pumpemedier. Takket være det kompakte design er installationen også mulig gennem smalle åbninger ved vandafledningshuller. Tætningskamrene er konstrueret til lange vedligeholdelsesintervaller, og direkte adgange til de vigtigste komponenter letter dit vedligeholdelsesarbejde betragteligt.

Som installatør kan du stole på de mange forskellige løsninger fra Wilo

Hos Wilo får du som installatør et stort udvalg af enkeltpumper og komplette systemer fra ét og samme sted – lige fra vandafledning fra husholdninger over brøndpumpestationer til trykafvanding. Alle disse løsninger sætter samtidig nye standarder, når det gælder driftssikkerhed og effektivitet.

Faglig korrekt rådgivning og installation

Hvilket pumpesystem der er bedst egnet til dine behov, kan du bedst få svar på hos en installatør. Wilo samarbejder udelukkende med uddannede installatører. Installatøren rådgiver dig om vores produkter og står for den fagligt korrekte installation og vedligeholdelse.