Søg
Kontakt
E-mail
Katalogoprettelse
Mine favoritter
Produktsammenligning
Opvarmning | Wilo

Opvarmning

Opvarmning og varmt brugsvand: med intelligens og bæredygtighed ind i fremtiden

Opvarmning

Vælg en underanvendelse fra anvendelsen opvarmning i segmentet for kommercielle bygninger.

Veltempererede rum og varmt drikkevand, som omgående er til rådighed, øger komforten i kommercielle bygninger og er med intelligente systemløsninger med til at øge bæredygtigheden. Til sikker forsyning af store bygninger med varme og varmt brugsvand stiller Wilo højeffektive pumper og pumpesystemer til rådighed, som meget let kan integreres i nye eller eksisterende bygningsstyringssystemer og som via fjernadgang på smart måde kan analyseres og styres.

Sådan skaber du som bygningsejer behagelige omgivelser til dine brugere

Levering af den ønskede stuetemperatur er en vigtig faktor for velvære og tilfredshed hos lejere i lejlighedskomplekset, de ansatte på kontoret, patienter på sygehuset, gæster på hotellet eller kunder i et shoppingcenter. Det samme gælder i forhold til, at det varme vand er tilgængeligt omgående uden fremløbstid ved bruserne og i vandhanerne. Det øger ikke blot komforten og det fysiske velbefindende, men reducerer også omkostningerne, da der ikke unødigt spildes kostbart brugsvand. Som ejer af eller driftsansvarlig for fast ejendom eller en stor bygning kan du sikre dette krav til opvarmningen og forsyningen med varmt brugsvand ved hjælp af højeffektive pumper fra Wilo.

Omfattende løsninger fra Wilo til både planlæggere, ejere, facility managere og installatører

Når det gælder energieffektivitet og driftssikkerhed stiller den konstante forsyning af store bygninger store krav til de anvendte pumper og pumpesystemer. Vi tilbyder individuelle pumpeløsninger med højeffektiv pumpeteknik, som tilpasser sig det faktiske behov og på den måde forbruger så lidt strøm som muligt. Vores energieffektive løsninger er særdeles velegnede til både kommercielle leje-, forvaltnings- og erhvervsobjekter, da de gør hverdagen mere behagelig for dig som planlægger, ejer, facility manager eller installatør. Vores højeffektive systemer er indbyrdes tilpasset og omfattet af en udstrakt service. Med vores mange års erfaring fra projekter inden for bygningsteknik hjælper vi dig både med planlægning og realisering af dine projekter.

Integrering af varmepumper og -pumpesystemer i bygningsstyringsteknikken

Til overvågning og visualisering kan pumpesystemet uden problemer integreres i både ny og eksisterende bygningsstyringsteknik. Ved hjælp af forskellige reguleringstyper reguleres vores højeffektive pumpesystemer automatisk i forhold til behovet i systemet. På den måde kan du som planlægger og installatør realisere et samlet system med maksimal energieffektivitet, som giver varige besparelser i driftsomkostningerne. Vores pumpesystemer råder desuden over grænseflader til de mest gængse typer bygningsstyringsteknik, så driftsdataene kan visualiseres på overskuelig vis, og vores pumpesystemer ved hjælp af fjernovervågning også kan optimeres efter installationen.

Direkte adgang til pumpen med din smartphone

Den aktuelle pandemi viser, hvor vigtig digitaliseringen er helt generelt, men især også inden for bygningsteknik, når det handler om at gennemføre service uden personlig kontakt. Hvor praktisk er det ikke at kunne udføre indstillinger og optimeringer via fjernadgang i stedet for tidskrævende indsatser på stedet, som det normalt er tilfældet.

En nødvendig forudsætning for denne adgang er pumpernes konnektivitet.

Med de nyeste generationer af smarte pumper som f.eks. Wilo-Stratos MAXO eller Wilo-Stratos GIGA2.0 kan vi allerede nu tilbyde dig integrerede netværksforbindelses- og adgangsmuligheder. Dette kan du til enhver tid efterinstallere til andre produkter. Ved hjælp af disse to muligheder har du som installatør og som facility manager ikke blot lokal adgang via Bluetooth til eksempelvis ibrugtagning, men kan også udføre efterfølgende analyser og optimeringer via fjernadgang.

Varmtvandskomfort, der betaler sig

Vand er en fødevare, der stilles maksimale kvalitetskrav til. Det samme gælder også for den teknik, der regulerer og sikrer forsyningen med varmt brugsvand. Hertil hører ud over anlæg, der sørger for, at det nødvendige tryk når helt op til de øverste etager i høje bygninger, også cirkulationspumper, som sikrer, at det varme vand ikke stagnerer og dermed ikke bliver bakterielt forurenet. En behagelig bivirkning for brugeren er, at vandet straks kommer varmt ud af vandhanen uden fremløbstid.

Med vores cirkulationspumper opfylder du som planlægger og installatør de største kvalitetskrav i forbindelse med håndtering af fødevaren vand. Med vores pumpeløsninger sørger du for en fejlfri drift og en høj, strømbesparende effektivitet. Vælg vores intelligente teknologi, som har dobbelte fordele: Den understøtter den hygiejniske drift og sparer samtidig energi og ressourcer.

Én partner, alle ydelser: Wilo

Du som planlægger og bruger kan nyde godt af vores omfattende støtte i alle projektets faser – fra planlægning og dimensionering til ibrugtagning og vedligeholdelse. Sammen med Wilo sikrer du din bæredygtige forsyning med varme og varmt brugsvand for fremtiden. Udnyt hele potentialet, og lad os hjælpe dig ved planlægningen og dimensioneringen med vores analyse af livscyklusomkostningerne (LCC-analyse). På dette velfunderede grundlag kan du opnå signifikante besparelser af dine energi- og driftsomkostninger. Design dine pumpesystemer perfekt til flere driftspunkter ved forskellige hastigheder. Udskift gamle pumper proaktivt, så du i god tid skifter til et energi- og omkostningseffektivt system.