Køleteknik
Ved luftkonditionering og køling af store bygninger giver digitaliseringen af pumper og pumpesystemer intelligente muligheder for at øge rentabilitet, transparens og bæredygtighed. I den forbindelse stiller Wilo konnektive systemløsninger til rådighed. Fordel: løsningerne fra Wilo gør det muligt let at integrere pumperne i ny eller eksisterende bygningsstyringsteknik samt analysere og styre pumperne via fjernadgang.
Sådan kan du som ejer eller facility manager integrativt styre og regulere Wilo-pumper
Opvarmning, køling, luftkonditionering samt alle mulige former for systembundet elektronik – nu om dage er din bolig fyldt op med teknologi. Moderne bygningsteknik giver dig optimal brugerkomfort og reducerer varigt dine løbende driftsomkostninger. Samtidig stiger dog også kompleksiteten.
Vores løsning: pumper kan som "intelligent" aktuator og føler registrere dine elektriske og hydrauliske driftsdata, som du derefter på det overordnede automationsniveau let og komfortabelt kan styre og regulere. Disse data omfatter eksempelvis tryk, gennemstrømningsvolumen, effektforbrug, strømforbrug og driftstimetal, men også mulige fejltilstande.
Wilo stiller mange grænseflader til rådighed til pumpeintegration
Til uproblematisk integration af vores pumpesystemer i en eksisterende bygningsautomatisering tilbyder Wilo et stort antal analoge og digitale grænseflader til planlæggerne og de udførende installatører. Til integrationen på stedet kan communication interface-moduler (CIF) sættes direkte ind i pumpen, så kommunikationen med de gængse bus-systemer kan etableres. I de nyeste smarte pumpegenerationer af Stratos MAXO og Stratos GIGA2.0 er der med Wilo-CIF-modul Ethernet kommet en ny modulgeneration til, hvormed du kan realisere en moderne Ethernet-kommunikation med forskellige protokoller som f.eks. BACnet IP og Modbus TCP.
Opnå den højeste energieffektivitet med et optimeret samlet system
Mens pumpens virkningsgrad teknisk set nærmest er fuldt udnyttet, ligger fokus hos de nye pumpegenerationer derfor på optimering af det samlede pumpesystem. Inden for rammerne af Stratos GIGA2.0 arbejder vi på samspillet mellem IE5 EC-motorteknologi og gennemprøvet pumpehydraulik i forbindelse med innovative reguleringsfunktioner. Hertil hører eksempelvis Dynamic Adapt plus, Multi-Flow Adaptation eller T-const. Dette indbyrdes perfekt afstemte samspil gør det muligt for dig at optimere det samlede pumpesystems energieffektivitet.
Maksimal driftssikkerhed gennem bekvem netværksforbindelse og styring
Wilo-Smart Connect danner den generelle Wilo-kommunikationsplatform for din adgang til eksisterende og fremtidige Wilo-pumper og pumpesystemer. Wilo-Smart Connect muliggør lokal indstilling og betjening med mobilt terminaludstyr via Bluetooth samt mulighed for fjernadgang og multipumpestyring takket være netværksforbindelse via Wilo Net. Du har blot brug for Wilo-Assistant-appen og den heri indeholdte Smart Connect-funktion.
Innovative reguleringsfunktioner, der er lette at indstille for dig som installatør
Tekniske produkters indstillingsmuligheder stiger konstant, så de i et vist omfang også kan være for vanskelige for brugerne at finde ud af. Dette gælder også for pumper. Wilo har allerede beskæftiget sig med dette tema i lang tid og med vores "grøn-knap-teknologi" udviklet et let forståeligt betjeningskoncept. Betjeningsfilosofien er kendetegnet ved dens enestående enkelthed: I stedet for komplicerede fremgangsmåder er der her blot tale om at dreje og trykke på en grøn betjeningsknap. Så let og intuitiv kan topmoderne teknologi være.
Pumpernes mange forskellige anvendelsesmuligheder – lige fra forsyning af lofts- og gulvkøling over forbindelsen med utallige reguleringsfunktioner og til muligheder for indstilling af diverse parametre – medfører en enorm kompleksitet. Det kan føre til, at der ved ibrugtagning af tidsmæssige årsager blot gøres brug af fabriksindstillingen. Men på den måde går du glip af store effektivitetsfordele.
Til dig som installatør har vi derfor med Wilo-indstillingsassistenten skabt en menunavigation, hvormed du kan optimere pumper individuelt til anvendelsesformålet. På et stort farvedisplay får du vist alle indstillinger trin for trin, og du bliver hjulpet hele vejen frem til afslutningen. Her gælder også det vante dreje og trykke-princip, hvor du bevæger dig igennem menuen ved hjælp af den grønne knap.
Anvendelseseksempler inden for køling
- Driften af køletårne kan eksempelvis sikres ved hjælp af reguleringsfunktionen "Konstant gennemstrømningsvolumen", som let kan indstilles med indstillingsassistenten.
- Til sikker drift af køling og luftkonditionering kan to pumper kobles sammen i dobbeltpumpedrift. En af de to pumper er altid aktiv. Hvis den ene pumpe svigter, kommer der en meddelelse via bygningsstyringsteknikken, og driften af kølingen og luftkonditioneringen fortsættes sikkert af den anden pumpe.
- Til kølingen af store rum som f.eks. haller tilbyder Wilo mulighed for at forbinde højeffektive pumper direkte med en stuetemperaturføler, hvor rummets ønskede temperatur er indstillet. Pumpen arbejder i henhold til denne ønskede temperatur.
- Til køling ved hjælp af kølelofter er det vigtigt, at fremløbstemperaturen ligger over dugpunktet for at undgå kondensering på rørledningerne og loftet. For at understøtte en sikker fremløbstemperatur kan højeffektive pumper fra Wilo indstilles til en nominel fremløbstemperatur. Til dette formål bliver en temperaturføler forbundet direkte med pumpen.
- For at dække kølebehovet gør Wilo det muligt at forbinde forsyningspumperne med sekundærpumperne på fordeleren. Ved hjælp af Multi-Flow Adaptation er det så muligt at levere præcis det nødvendige flow og samtidig opnå optimal energieffektivitet.
Bluetooth – perfekt til ibrugtagning under trange forhold og efterfølgende optimering
Lokalt begrænsede forhold resulterer ofte i installationer, som egentlig kræver mere plads, til at du som installatør kan udføre indstillinger og optimeringer på en bekvem måde. Til sådanne tilfælde, hvor displayet er vanskeligt tilgængeligt eller begrænset synligt, har Wilo udviklet et Bluetooth-modul, som giver dig mulighed for digital adgang til pumpen via smartphone. Modulet bruges her som grænseflade mellem Wilo-Assistant-appen og pumpen. På den måde kan du via din smartphone ved hjælp af Smart Connect-funktionen betjene pumper, udlæse pumpedata og oprette ibrugtagningsprotokoller.
Dataoverførsel i realtid til pumpestyring og -overvågning
Wilo-Smart Gateway er bindeleddet mellem pumpen og Wilo-Smart Cloud til fjernovervågning og -styring af pumper via mobilt terminaludstyr. Til Wilo-Smart Connect-fjernadgang overfører Wilo-Smart Gateway driftsdata og styresignaler mellem Wilo-pumperne i Wilo-Smart Cloud via internettet i realtid. På den måde kan du som driftsansvarlig, facility manager eller installatør også overvåge og styre pumperne fra skrivebordet.
Med Wilo kan du som installatør have alle moderne systemløsninger klar
Bygningens kølesystem er et af de væsentligste områder i en bygnings tekniske system. Pumper er komponenter i det samlede system og understøtter systemets virkningsgrad.
Med vores cirkulationspumper tilbyder vi løsninger til brug i samtlige anvendelsesområder. Hertil hører blandt andet primær- og sekundærkredsen samt køletårn, jordvarme, passiv køling og fjernkølings-koblingsstationer.
Med Wilo skaber du de bedste forudsætninger for at bevare vandkvaliteten
I lukkede kølesystemer er behandlingen af vand afgørende for at forhindre skadelige mikrobiologiske forureninger, korrosion og kalkaflejringer i systemet. Sådanne problemer kan ikke blot føre til generende støj i rør og varmeveksler, men også til energitab. En utilstrækkelig systemydelse og -sikkerhed kan nødvendiggøre en udskiftning af anlægget eller dets komponenter før tid.
Med Wilo-Water-Quality-systemer sørger du for konstant trykhold, udluftning og opfyldning i lukkede varmeanlæg (iht. EN 12828) og kølesystemer.
De af os anbefalede produkter anvender gennemprøvede og innovative teknologier for at fjerne luft og faste partikler fra vandet, det vil sige ved at anvende koalescens og reduktion af gennemstrømningshastigheden. Vores serier af trykholdeanlæg, afgasningsautomater, luft- og smudsudskillere og automatiske udluftere tilbyder dig her den mest effektive løsning.
Én partner, alle ydelser: Wilo
Du som planlægger og bruger kan nyde godt af vores omfattende støtte i alle projektets faser – fra planlægning og dimensionering til ibrugtagning og vedligeholdelse. Sammen med Wilo sikrer du din bæredygtige luftkonditionering og køling for fremtiden. Udnyt hele potentialet, og lad os hjælpe dig ved planlægningen og dimensioneringen med vores analyse af livscyklusomkostningerne (LCC-analyse). På dette velfunderede grundlag kan du opnå signifikante besparelser af dine energi- og driftsomkostninger. Design dine pumpesystemer perfekt til flere driftspunkter ved forskellige hastigheder. Udskift gamle pumper proaktivt, så du i god tid skifter til et energi- og omkostningseffektivt system.